IT-Rådgivning
IT-rådgivning, der sikrer langtidsholdbare løsninger
Gode IT-løsninger er ofte strategiske og har et stort potentiale for besparelser, effektivisering og bedre kundebetjening. Som kunde hos Grontmij får du og din virksomhed IT-rådgivning, der bygger på et stærkt fundament af viden om dit faglige domæne, om IT-teknologi og -arkitektur, om datakommunikation og om det lovgrundlag, der regulerer anskaffelse af IT-løsninger.
Grontmij tilbyder dig og din virksomhed uvildig rådgivning om forandringsprocesser inden for IT og GIS. Med udgangspunkt i dit fagdomæne bidrager vi med en bred viden og erfaring inden for IT, der relaterer sig til forretningsvision og -strategi, behovsanalyse, kravspecificering og IT-anskaffelse.
Som kunde hos os får du en struktureret proces med høj anvendelse af skabeloner, der er udført i for-bindelse med rådgivningsopgaver for en lang række kunder gennem mere end 30 år.
Vi følger de løbende standardiseringer i branchen og lægger stor vægt på, at du som kunde høster de fordele, der ligger i en udnyttelse af nye standarder, både inden for dit faglige domæne og GIS- og IT-områderne.
Vi tager ansvar for rådgivningsprocessen og sikrer herved, at vi sammen når frem til gode og langtids-holdbare løsninger til aftalt pris og kvalitet.
Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed inden for IT og GIS, så kontakt:
Nils Bo Wille-Jørgensen, Direktør for GIS & IT, Grontmij, tlf.: +45 4348 6085.