Grontmij Marine
I et samarbejde med Grontmijs eksperter inden for maritim rådgivning får du effektive, sikre og miljøvenlige transportløsninger til søs. Vi har leveret maritim rådgivning og skibsdesign siden 1966 og har bred erfaring inden for en lang række maritime områder.
Skibsdesign
Du er sikret en rådgiver med erfaring med projektering af næsten alle typer skibe inden for nybygninger og ombygninger. Opgaverne spænder lige fra idégenerering til endelig afleveringsdokumentation. Vores skibsdesign omfatter bl.a. dobbeltskrog bulk carriers, gas tanker, multi purpose cargo skibe, offshore supply både og færger.
Med Grontmijs skibsdesign får du inkluderet alle de nødvendige skibstekniske forhold såsom generelt skibsdesign, strukturelle beregninger og projektering, stabilitet og andre sikkerhedsaspekter, skrog- og fremdrivningsoptimering samt maskineri. Alt i henhold til såvel nationale som internationale (IMO) regler og klassifikationsselskabernes krav.
Professionalt team
Vi er ISO 9001 certificeret og godkendt til at udføre stabilitetsberegninger, letvægtsopgørelser og krængningsforsøg. Som en naturlig del tilbyder vi dig også ydelser inden for områder som inspektion, akustik, støj og vibrationer, feasibility studier og miljø.
Grontmijs personale består af skibs- og maskiningeniører, skibsinspektører og tekniske tegnere. Vi arbejder med værktøjerne AutoCAD, NAPA, FluidFlow, COSMOS (FEM system), DNV Nauticus, Hydrostatic, CFD analyse mv.
Læs mere om vores skibsdesign på www.marineshipdesign.com