Klimaledelse i kommunerne

Kun ca. halvdelen af Danmarks kommuner har indtil videre klimatilpasning med som en del af deres kommuneplaner, viser en optælling, som Klima- og Energiministeriet har lavet - og der er forskel på i hvor høj grad kommunerne arbejder med reducering af klimaændringer. Derfor har Nordisk Ministerråd og Grontmij taget initiativ til et toårigt samarbejdsprojekt, NOBILITI, om klimaledelse i de nordiske kommuner.

Kommunerne er med deres placering mellem befolkning og staten nøgleaktører i klimaregnskabet. Det er ikke mindst i kommunerne klimakampen skal udkæmpes - igennem konkrete tiltag inden for klimatilpasning og reduktionsaktiviteter. Det nye projekt skal være med til at sikre, at hele Norden kan drage fordel af de enkelte kommuners kompetencer.

Klimaforandringer i fokus

Det overordnede mål for projektet er at udvikle redskaber, som stimulerer til en proaktiv klimatilpasning og reduktion af udslippet af klimagasser i kommunerne i den nordiske region.

”Selv om det stadig debatteres i hvor høj grad klimaændringerne vil finde sted, så er der ingen tvivl om at både havvandstand og nedbørsmængder vil ændre sig markant i fremtiden. Og det rejser en del spørgsmål i kommunerne: Hvordan skal vi klimasikre kommunerne, og hvad kan vi gøre for at mindske klimaændringerne?” siger seniorkonsulent i Grontmij Maria Mikkelsen.

”Det er et vigtigt projekt, fordi tid og penge er en knap ressource, og derfor er det vigtigt, at vi i de nordiske lande kan udnytte hinandens erfaringer og ikke opfinder den dybe tallerken flere gange.

Vi er i de nordiske lande dygtige på forskellige områder, og det er det vi vil udnytte. Danske kommuner er for eksempel rigtig gode til at energieffektivisere og –optimere gennem for eksempel arbejde med solvarme og isolering, mens de i Sverige er nået langt med klimatilpasning på vandområdet og offentlig transport.” siger koordinator i Nordisk Ministerråd, Hans Ulrik Skotte Møller.

Ikke bare endnu en rapport

”På projektets kick-off-møde hørte vi, at kommunerne ikke ønsker endnu en rapport til hylden. Derfor er målet at danne et netværk blandt de nordiske kommuner, der skal gøre klimaviden til en aktiv og levende ressource på tværs af kommunerne. Hvis de f.eks. sidder i en kommune i Finland og har brug for klimafinansiering til et projekt, så vil de med dette netværk vide, hvem de kan ringe til. Måske har en norsk kommune netop haft god succes med at tiltrække investeringer på flere af deres projekter,” siger Maria Mikkelsen fra Grontmij. Maria Mikkelsen forventer, at stor deltagelse fra de nordiske kommuner, vil resultere i et meget bredt netværk.

Både Finland, Sverige, Norge og Danmark deltager i projektet, hvor nøgleaktører fra de kommunale klimagrupper i samarbejde med Nordisk Ministerråd og Grontmij vil afholde workshops og danne netværk, så de gode ideer kan spredes hurtigt.

Projektet, der løber indtil 2011, finansieres af Klima- og Luftgruppen under Nordisk Ministerråd.