Søer og vandløb
Grontmij tilbyder dig rådgivning ved planlægning og udførelse af projekter rettet mod forbedring af tilstanden i søer og vandløb.
Vi kan hjælpe i alle faser fra planlægning, undersøgelser af kemiske, fysiske og biologiske forhold, tilstandsvurdering samt efterfølgende realisering af plan ved projektering, udbud og tilsyn.
Du kan få glæde af vores mange års erfaring med at kortlægge og overvåge vandmiljøet, vurdere miljøeffekter, opstille målsætninger og beskrive den indsats, der skal udføres for at forbedre vandområderne.
Til gavn for dit projekt har Grontmij udviklet modeller til at beskrive sammenhængen mellem tilstand og belastning og sandsynlighed for målopfyldelse. I forbindelse med implementeringen af EU´s Vandrammedirektiv tilbyder vi bistand inden for alle direktivets fagområder.
Kompetent rådgivning
Har du behov for hjælp til udarbejdelse af handleplan, tilstandsbeskrivelse eller restaurering af sø eller vandløb, så har Grontmij de rette kompetencer. Vi kan også hjælpe med udarbejdelse af vandløbsregulativer, opmåling af vandløb og sammenstilling af udbudsmateriale.
Med Grontmij som rådgiver får du en kompetent samarbejdspartner – enten gennem hele processen eller ved løsning af konkrete delopgaver - alt efter dit behov og ønske.
Grontmij kan tilbyde dig rådgivning om blandt andet:
- Handleplaner i forbindelse med vandplanen
- Tilstandsbeskrivelser, herunder biologiske undersøgelser såsom DVFI og bestandsanalyser vha. elfiskeri
- Kortlægning af fysiske forhold
- Grødeskæring og overholdelse af regulativer
- Konsekvensvurderinger i forbindelse med projekter, der påvirker vandmiljøet
- Sø- og vandløbsrestaurering
- Monitering af særligt beskyttede arter og naturtyper
- Etablering og retablering af vandhuller
- Sømodeller
Du får en effektiv og it-baseret løsning, hvor udveksling af information mellem forskellige databaser er webbaseret, og data sammenstilles og analyseres ved hjælp af GIS.
Vil du vide mere om Grontmijs rådgivning inden for søre og vandløb, så kontakt os. Simon Grünfeld